Priser og betingelser

www.birkegaarden-bb.dk

Birkegaardens priser


Priser for 2024- gælder alle tidspunkter på året og alle ugens dage. Alle priser er incl. moms.

Prisen er ens for alle 3 værelser på 1. sal:

Som dobbeltværelse (2 personer) koster et værelse med fælles badeværelse 500 kr. pr døgn. Prisen for et dobbeltværelse med eget badeværelse er 550 kr/døgn.

Som enkeltværelse koster et værelse 380 kr. pr døgn.

En ekstra opredning koster 125 kr. pr døgn.

De 3 værelser på 1.sal, hvor der med 2 ekstra opredninger til børn er 8 sovepladser, kan lejes samlet for 1.500 kr. pr døgn.

Overnatning i bjælkehytterne, hvor der er badeværelse, køkken og tv-stue i en tilstødende bygning, koster 380 kr./døgn som enkeltværelse og 500 kr./ døgn som dobbeltværelse

Morgenmad koster 70 kr. pr voksen      og 35 kr. pr barn (mellem 3 og 12 år)

Morgenmaden serveres i vores  spise- stue, og normalt er der hjemmebagt brød.

Priserne er incl. linned og håndklæder. Ved overnatning i værelserne i stuehuset er også benyttelse af faciliteterne i fællesrummet inkluderet i prisen- bl.a. trådløst netværk.

Cykler kan lejes for 65 kr. pr dag. Der er tale om og gode cykler med 7 gear. Begrænset antal.

Betaling aftales ved booking - normalt betales ved ankomst.  Eventuel forud betaling ved bankoverførsel. Desværre kan vi ikke modtage Dankort/kreditkort.

"Betingelser"

Alle værelser og rum på Birkegaarden er røgfrie, hvilket vi beder vore gæster om at respektere. Der er til gengæld mange lækroge med borde og bænke i haven, hvor man naturligvis gerne må ryge.

Da vi bor på en lille privat vej med legende børn, katte og hunde, anmoder vi vore gæster om at køre meget langsomt på Sortemosen.

Ankomsttid er som udgangspunkt efter kl.14.00 og check ud tid er senest kl. 10.30. Men andet kan ofte aftales.


Ved afbestilling: 1 døgn i forvejen kræves ingen betaling, samme dag kræves ½ betaling. Ved udeblivelse opkræves hele beløbet.

Der gøres opmærksom på, at gæsterne på de 3 værelser som udgangspunkt deler ét badeværelse.

I det fælles opholdsrum er der mulighed for at lave kaffe/the. Derimod er der ikke mulighed for at lave mad. Der er ikke bestik, tallerkener eller spisebord i fællesrummet, så man kan ikke indtage måltider på 1.sal. Derimod kan man mod ekstra betaling i sommer- halvåret nogle gange få adgang til et køkken med spisepladser. 

Desværre kan vi ikke tilbyde vore gæster at medtage hunde, katte og andre husdyr.


Vedr. hytterne gøres opmærksom på, at der normalt er varmt vand nok til 2 bade lige efter hinanden. Bor der f.eks i alt 4 personer i hytterne, kan man blive nødt til at vente 10 min før der igen er varmt vand nok.